ÆNGSTELIGE ELEVER – MONSTERMANUALEN

Skab en ny tryg hverdag for de ængstelige elever med monstermanualen
Periode 7. september 2020
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Lærer og konsulent, Dorthe Kastberg Rasmussen
Pris 1950 kr + moms. Ved tilmelding af 4 lærere fra samme skole betales kun for 3 lærere.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer eller IPAD

Kursusbeskrivelse

Hjælp de ængstelige elever til en bedre skoledag. Ved hjælp af simple værktøjer sikrer du bedre trivsel, mindre fravær og større fagligt udbytte.

Ængstelige børn og børn med skolevægring er blevet et massivt og stadigt voksende samfundsproblem. Det er et problem, der kræver en indsats fra alle sider, hvis vi skal løfte børnene ud af angsten og bekymringerne. Udfordringen på skoler og institutioner opstår, når det bliver for resourcekrævende, da resourcer ofte er en mangelvare. Med dette kursus bliver du klædt på til hurtigt og forholdsvis simpelt at kunne gøre en stor forskel for børnene på daglig basis. Du får en klar køreplan samt tilhørende materiale med hjem, så du hurtigt kan få det implementeret i dit daglige virke.

På kurset vil du få en viden om hvilke børn man skal være obs på. Hvordan man bedst møder disse børn og vigtigst af alt, hvordan du bedst hjælper dem til selvhjælp. Principperne går ud på, at det er så lidt voksenstyret som muligt. Børnene tager poweren tilbage og lærer, hvordan de på egen hånd bruger de redskaber, du giver dem. De lærer blandt andet hvordan de håndterer tanker og bekymringerne, når de dukker op. Jo før vi sætter ind, jo mindre risiko er der for at ængstelig-heden udvikler sig til en angstdiagnose.

Kurset bygger blandt andet på teorier og redskaber fra den anmelderroste bog “Monstermanualen”

Program

  • Hvem er de ængstelige børn og hvad betyder bekymringerne i deres hverdag
  • Når ængstelighed bliver til angst og skolevægring
  • Dårlig trivsel og psykosomatiske symptomer
  • Eksternaliseringsteorien
  • Monstermanualen
  • En ny hverdag med manualen
  • Skole hjemsamarbejdet

Kursusformen veksler mellem oplæg, diskussioner, øvelser og refleksioner over de udfordringer det giver at have ængstelige børn på skolen, samt hvordan vi sikrer dem hjælp til bedre trivsel.

Mål:

Målet med kurset er:

  • At du efterfølgende bedre kan spotte de ængstelige elever, særligt dem der går under “radaren”
  • At opnå en dybere forståelse for den kædereaktion, der opstår når et barn trigges og ved hvordan du stopper den.
  • At du kan bruge det udleverede materiale fra det øjeblik du kommer hjem
  • Redskaber til at styrke skolehjem samarbejdet, så barnet møder samme redskaber og ordvalg i skolen og hjemmet.

Målgruppe:

Kurset henvender sig til alle lærere og pædagogisk personale fra alle skoleformer, som ønsker inspiration, viden og konkrete værktøjer til at hjælpe de ængstelige børn primært i alderen 7-14 år til bedre trivsel i skolen samt større fagligt udbytte.

Kursusholder:

Dorthe Kastberg Rasmussen, uddannet folkeskolelærer i 2011,

Har arbejdet med sårbare børn og unge siden 2007. Uddannet terapeut med speciale i særligt sensitive børn og børn med angst i 2015. Mindfulness og børneyoga underviser.

Selvstændig konsulent og underviser med fokus på børns trivsel.

Projektudvikler med erfaring indenfor “Monstermanualen”, “Særligt sensitive børn i skolen, i samarbejde med HSP foreningen” samt “Mindfulness – de små pauser i skolen”

Udvikler af børnemeditationer og mindfulnessredskaber til skolebrug.

Program

09.00 – 09.30 Ankomst og morgenkaffe på Balle Musik- og Idrætsefterskole

09.30 – 11.00 Forskning og teori
Hvorfor er så mange børn i Danmark overbekymrede i dag? Hvorfor udvikler de angst på stribe? Formiddagens undervisning tager udgangspunkt i den grundlæggende viden der er om de ængstelige børn og de seneste års udvikling. Hvad sker der helt konkret når angsten tager over. Der vil være en kort gennemgang af hjernens reaktion, da det forklarer hvorfor vi ikke kan tale børnene til “fornuft” i de pågældende situationer. Derudover vil vi se på de psykosomatiske symptomer der kan opstå når angsten tager over.

11.00 – 11.15 Vi laver små mindfulness øvelser der kan hjælpe eleverne med at flytte fokus væk fra bekymringer.

11.15 – 13.00 Monstermanualen
I vil få udleveret materiale som kan gives videre til eleverne hjemme på skolerne. Det gennemgåes og I får lov at brainstorme med hinanden, diskutere brugen af materialet og stille spørgsmål.
Vi ser på hvordan det rette ordvalg har en afgørende betydning for børn med angst, og hvordan vi sikrer at vi styrer uden om de fælder eleverne sætter for os.
Vi ser også på hvilken betydning det har for barnet og dets selvværd, at der gøres brug af eksternaliseringsteorien, og hvor vigtigt det er, at den konsekvent understøttes i arbejdet med eleven.

13.00 – 14.00 Frokost på Balle Musik- og Idrætsefterskole

14.00 – 15.00 Implementering af Monstermanualen og den nye hverdag

Hvad gør du step by step når du kommer tilbage til skolen.
Vi gennemgår hvilken rolle dine kollegaer får, da det er vigtigt alle omkring barnet forstår “monstersprog” og ved hvad de skal gøre hvis barnet bliver grebet af angst i en af deres timer.

15.00 – 16.00 Skole-hjemsamarbejdet og redskaberne til hjemmet.

Sidste punkt indebærer viden om det udvidede skole hjemsamarbejde du står overfor. Vi gennemgår forældrenes rolle og de redskaber forældrene skal have for at kunne understøtte det arbejde eleverne selv gør med deres manual, og den indsats I som skole yder.

Online tilmeldning HER

Scroll til toppen