AI for begyndere
På kurset vil du gennem praktiske øvelser bl.a. arbejde med:
- Hvad AI egentlig er, og hvordan det fungerer i undervisning
- Simple metoder understøttet af cases til at bruge AI til forberedelse, inspiration og differentiering
- Introduktion til AI-værktøjer og produkter
- Hvordan AI kan understøtte elevernes læring uden at tage over
- Kritisk brug af AI – etik, kildekritik og gennemsigtighed.
Kursus program
Dag 1 09.00 – 09.30: Mulighed for morgenmad og kaffe 09.30 – 13.00 Modul 1: Introduktion til AI i undervisningen 13.00 – 14.00: Frokost og pause 14.00 – 19.00 Modul 2: AI i undervisningspraksis 19.00 – 19.45: Aftensmad 19.45 – 20.45: Vi leger med AI 20.45 – ? Mulighed for social hygge og erfaringsudveksling |
Dag 2
08.15 – 09.00: Mulighed for morgenmad og kaffe
09.00 – 12.45 Modul 3: AI i evaluering, feedback og kreativ produktion
12.45 – 13.00: Opsamling og evaluering
13.00 – ?: Frivillig frokost og farvel
Kursusbeskrivelse
Du har nok allerede mødt AI i din undervisning. Du har måske en kollega, som bruger det, ellers har dine elever med garanti allerede stiftet bekendtskab med det nye værktøj. AI bliver mere og mere en del af samfundet og skolen – men hvordan kan vi, som lærere, bruge det uden at miste overblikket?
Dette kursus er udviklet til undervisere, der er nye inden for AI og måske er usikre på, hvordan de skal forholde sig til det, men som gerne vil forstå, hvordan AI på en tryg og pædagogisk måde kan understøtte både forberedelse, undervisning og elevproduktioner.
Kurset har en hands-on tilgang, hvor vi afmystificerer AI, afprøver simple værktøjer og tjenester samt diskuterer deres fordele og begrænsninger. Du vil lære, hvordan AI kan fungere som en støtte i din hverdag – uden at overtage undervisningen eller gå på kompromis med faglighed og didaktik. Derudover får du en række øvelser, der nemt kan tilpasses forskellige fag og integreres i din undervisning.
Om underviseren
Nicolai Lykkegaard Fjeldsted
cand.comm.

Med en akademisk baggrund og erfaring som underviser i grundskolen og på kunstakademi har Nicolai udviklet en stor passion for børn og unges dannelse og uddannelse – især inden for det digitale og brugen af AI i undervisningen og pædagogikken.
Kandidatuddannet fra Roskilde Universitet i ‘Pædagogik og Uddannelsesstudier’ og ‘Performance Design’ med en bachelor i ‘Historie’.
Underviser på Sct. Norbert Skole i udskolingen i fagene dansk, engelsk, historie og idræt.
Ofte stillede spørgsmål
Undervisningen er praksisnært og med fokus i din egen faglighed og levet eksempel og erfaring. Kurset er bygget op med øvelser knyttet til hvert oplæg.
Ja, der bliver mulighed for at diskutere og dele erfaringer og refleksioner om og af brugen af AI både som fagperson og for eleverne
Kurset henvender sig til de lærere, som gerne vil få lov til at stifte bekendtskab med kunstig intelligens og undersøge, hvordan de kan bruge det i deres egen undervisning.
Kurset har til formål at give værktøjer som kan oversættes og bruges i de forskellige fag sideløbende med sine forløb og sin almindelige undervisning. Altså som et løft og ikke en erstatning.
Man skal selv medbringe egen computer. Man må også gerne medbringe et forløb fra ens egen undervisning.
Varigheden. Vi er et af de eneste kursussteder, der har 2-dages kurser. Længden er god, fordi kurset giver optimal mulighed for fordybelse og refleksion.
Tilbud om overnatning
Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.
Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Hvis du er ansat på de frie skoler – så se mere her
Hvis du er ansat i folkeskolen – så se mere her
Overnatningssteder
-
- Hotel Bredehus, Kirkegade 25, 7182 Bredsten – 2 minutter i bil
-
- Topagergaard B&B, Bredstenlundvej 21, 7182 Bredsten – 4 minutter i bil
- Farmerannekset (Ravning B&B), Ravningvej 55, 7182 Bredsten – 4 minutter i bil
-
- Danhostel Vejle, Vardevej 485, Skibet, 7100 Vejle – 6 minutter i bil