Formål med kurset
Få konkrete redskaber til at skabe danskundervisning i 6.–9. klasse, hvor elevernes tænkning er i centrum – og hvor alle deltager aktivt, undersøger og bidrager.
Som deltager går du hjem med...
Konkrete og afprøvede danskopgaver, der fremmer elevernes tænkning, som du kan tage direkte med ud i din undervisning i næste uge
Redskaber til at designe egne opgaver ud fra det materiale eller de tekster, du bruger, med fokus på elevdeltagelse
Indblik i, hvordan du kan arbejde med vidensmobilisering og konsolidering
Inspiration til spørgsmål og greb, der forlænger elevernes tænkning
Viden om tegn på tænkning, som du kan bruge i din evaluering
Kursusbeskrivelse
Skab undervisning, hvor eleverne er engagerede, tager stilling og oplever, at deres tænkning gør en forskel.
På dette kursus får du konkrete værktøjer til at sætte tænkningen i højsædet i din danskundervisning i et undersøgende rum, du skaber med de andre kursister.
Tænkning forstås som en aktiv, undersøgende og meningsskabende proces, hvor eleverne forholder sig vågent og reflekteret til sprog, tekster, sig selv og hinanden. I danskfaget er tænkning en central opgave: Eleverne skal have mulighed for at undre sig, stille spørgsmål, afprøve idéer og udvikle forståelse i fællesskab.
Kurset tager afsæt i Peter Liljedahls pædagogiske praksisser og oversætter dem til en danskfaglig kontekst. Samtidig inddrages perspektiver fra John Dewey og den dialogiske tradition, hvor tænkning ses som en social proces.
Der er fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever – uanset fagligt niveau. I det tænkende klasserum kan alle være med, fordi opgaverne har åbne indgange, flere mulige løsninger og lægger op til samarbejde og dialog.
Du kommer til at afprøve konkrete opgaver, som du kan bruge direkte i din undervisning, og du arbejder med at udvikle dine egne opgaver med udgangspunkt i principperne for det tænkende klasserum.
9.30 – 13.00
- Introduktion til det tænkende klasserum i dansk
- Tænkning som begreb (med afsæt i Liljedahl, Dewey og danskfaget)
- Afprøvning af konkrete danskopgaver (fx “Fiks en fagtekst”)
- Principper for opbygning af opgaver, der skaber tænkning
- Lærerens rolle og spørgsmål, der fremmer tænkning
13.00 – 13.45 Pause
13.45 – 15.45
- Videre arbejde med opgaver og variationer
- Konsolidering og tegn på tænkning
- Udvikling af egne opgaver i grupper
- Erfaringsudveksling og sparring
15.45 – 16.00 Opsamling, afrunding og evaluering
“Det tænkende klasserum opstår, når elever ikke bare svarer – men undersøger, udfordrer og bygger videre på hinandens tanker.”
Om instruktørerne
Maria Frantzen Sanko
Hun er uddannet folkeskolelærer, læsevejleder og ordblindelærer. Hun er forfatter til læremidler samt fag- og skønlitterære bøger, herunder udgivelser i serien Lyst og læring hos Akademisk Forlag.
Maria Hyttel Meyer Schrøder
Hun er uddannet folkeskolelærer og har 10 års erfaring som dansklærer i udskolingen. Hun arbejder som lærermiddeludvikler ved LIFE Fonden og er forfatter til skønlitterære tekster og faglige artikler.
Sammen har instruktørerne udgivet bogen Klar, Parat, Tænk til dansk i udskolingen
Ofte stillede spørgsmål
Undervisningen er praksisnær og vekselvirker mellem korte oplæg, afprøvning af opgaver og refleksion i grupper.
Ja, der er indlagt tid til sparring og udvikling af egne opgaver sammen med andre deltagere.
Alle der underviser i dansk i udskolingen – eller som har en interesse for faget.
Medbring en computer




