DANSK – SKRIVNING OG NYE TENDENSER

Vi kommer vi godt og bredt rundt i skriftlig fremstilling og de nyeste tendenser.
Periode 30. september - 1. oktober 2025
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Charlotte Rytter
Pris 2995 kr + moms.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer

Dansk - Skrivning og nye tendenser

Formål med kurset er at give jer:

  • Overblik over de vigtige pejlemærker i skriftlig fremstilling, som gør denne del af danskundervisningen mere overskueligt for dig.

  • Indblik i hvordan I kan arbejde med meningsfulde skriveforløb med progression og den røde tråd for øje.

  • Inspiration til konkrete øvelser, aktiviteter og forløb, som kan anvendes i egen undervisning.

Kursus program

Kursusbeskrivelse

På kurset kommer vi godt og bredt rundt i skriftlig fremstilling og de nyeste tendenser.

Skriftlig fremstilling har ændret sig markant de senere år: Hvad skete der lige med fiktionen, hvor blev genren af og hvad pokker er nu skrivesituationer for noget?

Stilen er død, men teksten lever i bedste velgående. Derfor sætter vi også fokus på nogle af de vigtige pejlemærker herunder fremstillingsformerne: Fortælle, beskrive, forklare, argumenter og reflektere. Men I bliver introduceret til en mere legende og undersøgende tilgang, og som skaber svingdør mellem den skriftlige og mundtlige dimension af danskfaget.

Vi sparker stilen helt til hjørne, og lader korte skriveøvelser og leg med sproget være det styrende. For alle børn kan faktisk lære at skrive godt, hvis vi bare underviser dem rigtigt.

Skriveproces og feedback der virker, kommer vi ikke udenom på dette kursus.

Kurset vil være en vekselvirkning mellem oplæg, smagsprøver på konkrete aktiviteter og faglige drøftelser. Der vil både være ideer og inspiration lige til at inddrage i undervisningen dagen efter.

I får øjnene op for de mange nye muligheder, tilgange til skriftlig fremstilling, som kan give mening, fremme motivationen og danne grobund for skriveglæde i undervisningen i form af både kortere skriveaktiviteter og lidt større opgaveproduktioner, hvor teksten lever!

"Tiden fløj afsted. Jeg har aldrig før været på et kursus, hvor jeg både kom hjem med en masse nye ideer, var inspireret til nye måder at anskue skriftlige opgaver på og bare lod mig rive med af en fantastisk formidler. Jeg skal bl.a. bruge dit dias til at overbevise skolens andre dansklærere om, at vi skal undervise eleverne op til terminsprøven - i termindsprøven, som du har opfordret os til. Jeg håber det lykkedes!"

Om underviseren

Charlotte Rytter

Selvstændig kursusinstruktør og læremiddelforfatter med over 500 afholdte kurser og 12 bogudgivelser.
Hun er uddannet lærer, og tidligere fagkonsulent i dansk og medlem af opgavekommisionen for dansk skriftlig fremstilling.

Ofte stillede spørgsmål

Hele kursusforløbet er praksisnært, og med en masse praktiske øvelser der kan tages direkte med hjem og bruges i undervisningen.

Ja.
Der vil både være tid til erfaringsudveksling i løbet af kursusdagene, og om aftenen mens man reflekterer over dagen der gik.

Kurset henvender sig til lærere der underviser i dansk på mellemtrinnet.

Medbring en computer.

Varigheden. Vi er det eneste kursussted, der har 2-dages kurser. Længden er god, fordi kurset giver optimal mulighed for fordybelse og refleksion.

Tilbud om overnatning

Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER

Overnatningssteder

Scroll to Top