INSPIRATION TIL NATURFAG

Fællesfaglig undervisning og prøverne i naturfag. Vil du opdateres og inspireres i at skabe sammenhæng mellem undervisning og prøver
Periode 27. april 2023
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Lektor og naturfagskonsulent, Ulla Hjøllund Linderoth
Pris 1950 kr + moms. Ved tilmelding af 5 lærere fra samme skole betales kun for 4 lærere.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer eller IPAD

Kursusbeskrivelse

Fællesfaglig undervisning og prøverne i naturfag

Vil du opdateres på alt det nye indenfor naturfagsprøver og inspireres til, hvordan du kan skabe sammenhæng mellem undervisning og prøver, så er dette kursus lige noget for dig?

Kurset vil give dig et indblik i, hvad der gælder fra ministeriets side. Samtidig vil du få idéer til, hvordan du kan tilrettelægge en sammenhængende undervisning i naturfagene, som naturligt leder frem mod prøven. I løbet af dagen dykker vi ned i både de skriftlige prøver og den mundtlige naturfagsprøve.

Som eksaminator og censor bliver du helt skarp på, hvilke krav der er til prøven og på, hvordan du bedst muligt støtter eleverne undervejs og vurderer dem ved selve prøven.

Du bliver præsenteret for kompetencebaserede undersøgelser og andre aktiviteter, som du kan bruge direkte i din undervisning på skolen. På den måde vil du have input til dine årsplaner til næste skoleår. Vi kommer derudover til at berøre opfordringen fra læseplanen om at arbejde problembaseret i natur/teknologi på mellemtrin, og du får konkrete bud på, hvordan det kan udmøntes.

Målgruppe 
Lærere, der underviser i geografi, biologi og fysik/kemi

Formål
At blive opdateret på det nyeste omkring prøverne i naturfag, så du bliver klar til at føre eleverne til prøve og til at samarbejde med kolleger og censor. 
At kende rammerne og samtidig få inspiration til den fællesfaglige undervisning, så du har et afsæt for at lave din årsplan i naturfagene

Om underviseren

Instruktør

Ulla Hjøllund Linderoth

Er uddannet biolog og tidligere lektor ved Læreruddannelsen Silkeborg. Nu selvstændig naturfagskonsulent og sidder som formand for Opgavekommissionen i naturfag i Undervisningsministeriet og udvikler de digitale prøver i naturfagene. Ullas primære opgave er lærerkurser indenfor natur/teknologi og i det fælles naturfaglige.

Ulla er beskikket censor ved den fælles naturfagsprøve og underviser i natur/teknologi og biologi på Gudenåskolen i Ry, hvor hun også har varetaget naturfagsprøven.

De sidste 15 år har Ulla skrevet læremidler – blandt andet Xplore Natur/teknologi, Xplore Biologi og Xplore Fællesfagligt, udviklet til den fællesfaglige undervisning.

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.

Læs mere HER

Scroll til toppen