Kend din Office365

Kurset er til dig som gerne vil tilegne dig viden og kunne bruge alle de gode muligheder som findes i Office365. Undgå dobbeltarbejde og få nye guldkorn.
Periode 1. september 2022
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser EasyIQ
Pris 1950 kr + moms. Ved tilmelding af 4 lærere fra samme skole betales kun for 3 lærere.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer

Kursusbeskrivelse

Du vil få indblik og færdigheder i værktøjer i Office365, som kan løse nogle af de udfordringer du står med i din hverdag:

Lav dit egen nyhedsbrev som en hjemmeside, lav spørgeskemaundersøgelser til elever, kollegaer eller forældre, eller lav dine egne filmkanaler og biografer til eleverne.

  • Krav til lagring af arbejdsdata
  • Deling i OneDrive vs. Teams
  • Oprettelse af teams og tilføjelse af medlemmer
  • Brug af kanaler og faner
  • Samarbejde i dokumenter
  • Struktur i mapper og filer
  • Indstillinger for et team og for den enkelte bruger
  • Hands-on – deltagerne afprøver vha. opgaver stillet af underviseren

Program
Kursusprogrammet starter kl. 9.30 og slutter kl. 16.00.

Kursusindhold formiddag:

Selv om mange kender ”skyen” og gemmer private filer og fotos i skybaserede løsninger, bliver den gode procedure tit glemt på en travl arbejdsdag i skoleverdenen.
Det som skulle have været i OneDrive eller i Teams, ender i en mappe på en lokal computer.

Med denne formiddagsworkshop tager underviseren jeres brugere i hånden og visualiserer hvorfor og hvordan arbejdsdata gemmes i skyen, og ikke på computeren, og hvordan filer og data er tænkt og hænger sammen i Office365.

Workshoppen har en teoretisk del om vigtigheden af korrekt opbevaring af filer, men også en praktisk del, hvor deltagerne får vist og afprøvet hvordan filopbevaring skal ske i jeres organisation med bl.a. synkronisering af jeres skyløsninger til arbejdscomputeren.

Følgende programmer benyttes på kurset: OneDrive, Teams, Sharepoint og Outlook.

Kursusindhold eftermiddag:

Office365 byder på mange apps, og nogle kender og benytter I måske allerede som selvstændige værktøjer.
Denne eftermiddag kigger vi på integrationen af disse APPs i Teams.
Denne workshop giver jer mulighed for at arbejde i dybden med tre udvalgte apps, og afprøve dem med hjælp fra vores underviser. 
Efter workshoppen vil alle stå med mindst ét brugbart produkt – klar til brug ved næste undervisning, møde eller udsendelse af nyhedsbrev. 

Forms, SWAY, samt Stream bliver værktøjerne som der arbejdes med.

Hvis der er ekstra tid kan vi kigge på OneNote

Medbring
Computer / iPad / smartphone

Målgruppe
Kurset henvender sig bredt til slut- og superbrugere af Office365 indenfor undervisning, ledelse og administration.

Om underviseren
Balle Kursus & Læring samarbejder om dette kursus med EasyIQ som blandt andet står bag Netskolen.dk

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER

Scroll til toppen