Kristendomskundskab med hoved, hænder & krop
- Vil du gerne have, at dine elever er aktive i kristendomskundskabsundervisningen?
- At de får stoffet helt ind under huden og synes, at det er det fedeste fag?
- Vil du gerne have en masse praktiske ideer, der kan bruges direkte i din undervisning – måske allerede fra i morgen og også kan overføres til andre fag?
- Mangler du ideer til, hvordan man kan arbejde kreativt med mere end papir og farver?
Så er dette kursus lige noget for dig.
Kursus program
09.00 – 09.30 Morgenmad og kaffe
09.30 – 13.00 Velkomst, præsentation, opgaver med LEGO, oplæg om kreativitet, aktivitet med tableauer, spilaktiviteter, forskellige små lytte-aktiviteter, bibelmassage og bibelyoga.
13.00 – 14.00 Frokost og pause
14.00 – 15.45 Arbejde med forløb/emne fra egen årsplan: fælles brainstorm på hinandens emner, hvorefter hver kursist læser de indkomne forslag og udarbejder det kreative/aktive til sin undervisning. Der vil være forskellige materialer til kreative produkter til rådighed.
15.45 – 16.00 Afrundning og evaluering – og herefter farvel og tak
“Hvis man har det sjovt, når man lærer noget, så har hjernen lyst til at holde det inde, og så husker man det bedre.”
Citat dreng på 12 år.
Kursusbeskrivelse
På dette kursus vil hovedvægten være på praktiske øvelser og aktiviteter, men der vil også være et oplæg om kreativitet, hvor kursisterne får en kort indføring i, hvad kreativitet er og hvorfor det skal have lov at fylde i undervisningen på alle klassetrin. Undervejs er der tid til spørgsmål og fælles refleksioner.
Formiddagen vil bestå af forskellige aktiviteter til inspiration for kursisterne, der bliver guidet igennem aktiviteterne, så de selv mærker det på egen krop. Der skal bygges med LEGO-klodser, laves tableauer, spilles spil, arbejdes med aluminiumstråd, piberensere og perler, laves massage og yoga til bibelske fortællinger mm.
Om eftermiddagen er der mulighed for, at kursisterne kan fordybe sig i et undervisningsforløb/emne fra deres egen årsplan, som de gerne vil lave noget andet til end ”det vi plejer”. Her starter vi med en fælles brainstorm, så kursisterne kan inspirere hinanden – både med emner til årsplanen og aktiviteter i undervisningen. Herefter er der tid til at planlægge aktiviteten og at lave det kreative produkt – eller i hvert fald begynde på det, alt efter hvor omfattende en idé, man går med. For at inspirere hinanden endnu en gang, viser kursisterne hinanden deres produkt/fortæller om deres aktivitet.
SOM DELTAGER GÅR DU HJEM MED…
- En kreativ aktivitet eller et produkt til et emne fra din årsplan.
- Forslag til aktiviteter, du kan bruge direkte i din undervisning. Flere af aktiviteterne er overførbare til andre fag.
- Faglig sparring med andre kristendomsfolk.
- En vejledning til bibelmassage og bibelyoga samt fortællinger, der kan bruges direkte i din undervisning.
”Nu har jeg aktiviteten, min klasse skal lave i morgen.”
Citat fra kursist
Om underviseren

Kirsten Høyberg Simonsen
Uddannet folkeskolelærer i 2007 med linjefag i kristendom, dansk, engelsk og musik.
Har undervist i kristendom på alle folkeskolens klassetrin, og har haft klasser til afgangsprøve.
Er en kreativ sjæl og nyder at smitte børnene med sin kreativitet.
Er mindfulnessinstruktør og børneyogalærer, og har en PD i psykologi, og tror på at faglighed, kreativitet og mental sundhed går hånd i hånd.
Afholder kurser flere steder i landet.
I dag arbejder Kirsten som konsulent ved Viborg Stifts Skoletjeneste for Kristendomskundskab, hvor hun sammen med en teologisk konsulent arrangerer events, skolebesøg og udarbejder undervisningsmateriale til kristendomskundskabsundervisningen i grundskolen.
Ofte stillede spørgsmål
På kurset vil hovedvægten vil være på hands on øvelser og opgaver. Det er kursisterne, der skal være aktive, men der vil også være tid til et teoretisk oplæg og fælles refleksioner og drøftelser.
På kurset vil der være tid til faglig sparring med de andre kursister, så alle kan berige hinanden med deres erfaringer.
Lærere der underviser i kristendomskundskab – linjefag ikke nødvendigt.
Medbring et veludstyret penalhus
Et undervisningsforløb/emne fra din årsplan, du gerne vil lave noget kreativt/aktivt til
Dette kursus er meget praksisnært.
Så du får aktiviteter med hjem, som er lige til at gå i gang med i din næste kristendomskundskabstime.
”Det her kan jeg også bruge i historie.”
Citat fra kursist.