MATEMATIKVANSKELIGHEDER

Hvordan kan vi som lærere bedst støtte elever, der oplever vanskeligheder i matematik?
Periode 17. marts 2027
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Anne-Christine Weber
Pris 2495 kr + moms.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer

Formål med kurset

Formålet med kurset er at styrke lærernes forståelse for hvad matematikvanskeligheder indebærer, og hvordan disse kommer til udtryk hos elever på mellemtrin og i udskoling.

Kurset giver indsigt i de faglige, kognitive og motivationsmæssige faktorer, der kan ligge til grund for elevers vanskeligheder i matematik, herunder talblindhed. Samtidig har kurset fokus på, hvordan lærere kan arbejde systematisk med at identificere og kortlægge elevernes udfordringer.

Derudover sigter kurset mod at give lærerne konkrete værktøjer og didaktiske strategier til at tilpasse undervisningen, så den imødekommer elever med forskellige forudsætninger og samtidig understøtter elevernes motivation og selvtillid i matematik. Der arbejdes blandt andet med varierede undervisningsformer, tydelig struktur og visualisering.

Kursusbeskrivelse

Hvordan kan vi som lærere bedst støtte elever, der oplever vanskeligheder i matematik?

Dette kursus er målrettet lærere, som ønsker at styrke deres kompetencer i arbejdet med elever i matematikvanskeligheder. Kurset giver deltagerne indsigt i, hvordan matematikvanskeligheder kan identificeres og forstås, herunder også viden omkring talblindhed, samt hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så flere elever får mulighed for at lykkes.

Deltagerne introduceres til pædagogiske strategier og konkrete værktøjer, som kan anvendes direkte i undervisningen med henblik på at skabe en mere inkluderende og differentieret praksis.

Indhold:

  • Hvad er matematikvanskeligheder? Kendetegn og typiske udfordringer
  • Talblindhed – forståelse og opmærksomhedspunkter
  • Identifikation og kortlægning af elevers matematiske forudsætninger
  • Differentieret undervisning: tilpasning af opgaver, støtte og arbejdsformer
  • Didaktiske greb: konkretisering, visualisering og struktur
  • Arbejde med motivation, selvtillid og matematikangst
  • Praktiske værktøjer og eksempler til direkte anvendelse i undervisningen

Om underviseren

Anne-Christine Weber

Lærer, matematikvejleder og co-teacher på Bagsværd Skole og matematikkonsulent i Gladsaxe Kommune.
Uddannet cand. pæd. didaktik (matematik) og lærebogsforfatter. 

Instruktør i projektet ”faglig opkvalificering i matematik med it” v. Danmarks matematiklærerforening og Forlaget Matematik.

Anne-Christine er medforfatter på en række undervisningsmaterialer, herunder matematiksystemet ReflexMatematik med it og mindre inspirationsbøger som fx Matematik i bevægelseRegnefingre mv.

Ofte stillede spørgsmål

Arbejdsformen veksler mellem oplæg fra underviseren, egen afprøvning og refleksion over det øvede.

Der vil løbende blive tid til at summe med fagfæller over det hørte og det afprøvede 

Matematiklærere i grundskolen

Medbring en computer

Scroll to Top