KOMPETENCEBASERET NATUR/TEKNOLOGI-UNDERVISNING

Bliv inspireret og opdateret som natur/teknologilærer
Periode 18. - 19. november 2025
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Lektor og naturfagskonsulent, Ulla Hjøllund Linderoth
Pris 2950 kr + moms.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer eller IPAD

Kursusbeskrivelse

Natur/teknologi – bliv inspireret og opdateret

Kurset henvender sig både til den nye lærer i natur/teknologi og til den erfarne lærer, som trænger til nye input til den kompetencetænkning, der lægges op til i Fælles Mål og i læseplanen for natur/teknologi.

Kurset vil give en masse idéer til, hvordan man kan tilrettelægge en spændende undervisning i natur/teknologi i indskoling og på mellemtrin. I løbet af kurset arbejdes med undersøgelser og modeller i laboratoriet og i felten. Som noget ny bør man i 5.-6. klasse arbejde med aktuelle problemstillinger, som leder frem til den måde, man arbejder fællesfagligt i udskolingen. Dette afprøves indenfor flere problemfelter.

Der anvendes primært simpelt udstyr, som findes på de fleste skoler.

Idéerne er lige til at bruge med eleverne, og derudover vil du få inspiration til undervisningsplaner, som kan indgå i din årsplan.

Kurset vil veksle mellem korte oplæg og masser af hands-on undersøgelser.

På kurset får du en værktøjskasse med en masse konkrete aktiviteter og undersøgelser med hjem, lige til at bruge i den daglige natur/teknologi-undervisning i både indskoling og på mellemtrin. Det gælder både undersøgelser i felten og i laboratoriet og konkrete måder, hvorpå man kan arbejde med udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer, herunder redskaber til udvikling af elevernes fagsprog.

Program for kursusdagene

Dag 1
09.00 – 09.30 Ankomst og morgenmad
09.30 – 13.00 Velkomst og introduktion til kurset. Opdatering på faget natur/teknologi ift nye krav. Fagsprogsudvikling i natur/teknologi.
13.00 – 14.00  Frokost
14.00 – 19.00  Feltarbejde i natur/teknologi, på land og i vand. Konkrete undersøgelser i laboratoriet og arbejde med modeller
19.00 – 20.00  Aftensmad
20.00 –21.00  Engineering i natur/teknologi – konkrete hands on undersøgelser
Dag 2
08.30 – 9.00 Morgenmad
09.00 – 12.45 Om problemstillinger og problembaseret arbejde i natur/teknologi
12.45 – 13.00 Afrunding og evaluering
13.00 Frokost og afgang

Instruktør

Ulla Hjøllund Linderoth

Er uddannet biolog og tidligere lektor ved Læreruddannelsen Silkeborg. Nu selvstændig naturfagskonsulent og sidder som formand for Opgavekommissionen i naturfag i Undervisningsministeriet og udvikler de digitale prøver i naturfagene. Ullas primære opgave er lærerkurser indenfor natur/teknologi og i det fælles naturfaglige.

Ulla er beskikket censor ved den fælles naturfagsprøve og underviser i natur/teknologi og biologi på Gudenåskolen i Ry, hvor hun også har varetaget naturfagsprøven.

De sidste 15 år har Ulla skrevet læremidler – blandt andet Xplore Natur/teknologi, Xplore Biologi og Xplore Fællesfagligt, udviklet til den fællesfaglige undervisning.

Tilbud om overnatning

Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER

Scroll to Top