PRAKSISFAGLIGHED I DANSK

En praksisfaglig tilgang til danskfaget
Periode 22. - 23. april 2025
eller
20. - 21. oktober 2025
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Michelle Marqvardsen & Christiana Hammershøj Jørgensen
Pris 2995 kr + moms.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer

Praksisfaglighed i dansk

Dette kursus fokuserer på at udvikle konkrete, praksisnære metoder og strategier, der gør danskfaget mere håndgribeligt og anvendelsesorienteret for eleverne.

Indholdet dækker blandt andet:

  • Introduktion til praksisfaglig undervisning – med konkrete eksempler på forløb 
  • Integration af praktiske opgaver og projekter i danskfaget
    Forløb, årsplaner, elevopgaver og tekster
  • Didaktiske overvejelser og planlægning af praksisfaglige forløb

Kursus program

Kursusbeskrivelse

Er du nysgerrig på, hvordan du skaber et levende danskfag med balance mellem bogligt, kreativt og praksisfagligt indhold? 

“Praksisfaglighed er en dimension i skolens undervisning, som handler om at give eleverne mulighed for at gøre sig erfaringer med at løse konkrete praktiske problemer og / eller gennemføre konkrete praktiske aktiviteter knyttet op på nogle specifikke faglige formål.” (Eva, 2023) 

I skoleåret 2023/2024 og 2024/2025 afprøves forsøgsprøver i dansk i 9. og 10. klasse. Formålet med case- og portfolioprøven i dansk er en alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk.
På kurset gennemgår vi forsøgsprøven i dansk for 9. og 10. klasse.

Formålet med dette kursus er at give dansklærere redskaber og inspiration til at udvikle en mere praksisfaglig tilgang til danskfaget. Ved at gøre undervisningen mere virkelighedsnær og relevant, kan lærerne hjælpe eleverne med at se sammenhængen mellem faglig viden og praktisk anvendelse.
Dette skal bidrage til øget motivation, engagement og læring blandt eleverne.

Udbytte: Efter kurset vil deltagerne have opnået:

  • En dybere forståelse af hvad praksisfaglig undervisning indebærer
  • Konkrete metoder og idéer til at integrere praksisfaglige elementer i danskundervisningen
  • Erfaring med planlægning og gennemførelse af praksisfaglige forløb
  • Viden om hvordan man bedst evaluerer og giver feedback på praksisorienterede opgaver
  • Inspiration til tværfaglige samarbejder, der kan berige danskfaget

Deltagerne vil forlade kurset med en række konkrete redskaber, som de kan anvende direkte i deres egen undervisning. Kurset vil også skabe mulighed for erfaringsudveksling og netværk mellem deltagerne, hvilket kan føre til fremtidige samarbejder og vidensdeling.

Om underviserne

Michelle Marqvardsen

Dansklærer med mange års erfaring i at undervise fra 1.-9. klassetrin. Herunder også elever med læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed.

Uddannet læsevejleder

Christina Hammershøj Jørgensen

Dansklærer med mange års erfaring i at undervise udskolingselever i dansk – herunder også 10. klasse

Ofte stillede spørgsmål

Bare rolig, det er naturligvis ikke kun instruktørerne der har ordet. 

På kurset vil vi sammen med deltagerne udforske praksisnære tilgange, hvor der er plads til gruppearbejde, fælles refleksion og erfaringsudveksling.

Ja.
Der vil både være tid til erfaringsudveksling i løbet af kursusdagene, og om aftenen mens man reflekterer over dagen der gik.

Kurset henvender sig til dansklærere, der underviser de ældste elever (6.-10. klasse) 

Alle med interesse i danskfagets praksisfaglighed.

Computer, computer-oplader, mobiltelefon (til billeder og film), eventuelt årsplan og headset

Varigheden. Vi er et af de eneste kursussteder, der har 2-dages kurser. Længden er god, fordi kurset giver optimal mulighed for fordybelse og refleksion.

Tilbud om overnatning

Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER

Overnatningssteder

Scroll to Top