SAMFUNDSFAG & KRITISK TÆNKNING

Styrk dine elevers begrebstilegnelse i samfundsfag – og tag fra kurset med en masse øvelser – klar til brug i undervisningen.
Periode 31. marts - 1. april 2027
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Magnus Pade Nørgaard
Pris 3495 kr + moms.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer

Formål med kurset

Kursets formål er at give samfundsfagslærere i grundskolen værktøjer, metoder og inspiration til at integrere samfundsnære aktiviteter i deres undervisning. Derudover præsenteres en række aktiviteter og didaktiske værktøjer, som læreren kan anvende til at arbejde systematisk med begreber og kritisk tænkning.

Som deltager går du hjem med...

  • Samfundsnære aktiviteter, som du kan anvende direkte i din undervisning.

  • Didaktiske værktøjer og metoder til at arbejde systematisk med begreber og kritisk tænkning med udgangspunkt i samfundsnære aktiviteter.

  • Ideer og konkrete værktøjer til udvikling af egne aktiviteter i samfundsfag.

Kursusbeskrivelse

Kurset fokuserer på, hvordan du systematisk kan styrke dine elevers begrebstilegnelse gennem samfundsnære aktiviteter, der tager udgangspunkt i deres hverdag og det samfund, de dagligt færdes i.

Aktiviteterne inkluderer blandt andet rollespil, elevproduktioner, repetitionsøvelser og udvikling af egne aktiviteter. Desuden præsenteres en række aktiviteter og metoder til hvordan du kan arbejde systematisk med dine elevers evne til at tænke kritisk. Her præsenteres aktiviteter om bl.a. dilemmaer, tankeeksperimenter, etisk tænkning og kritisk tænkning på internettet.

“Når eleverne skal lære om samfundet, er det også dér, undervisningen bør foregå, da det er i samfundet, vores eksistens som mennesker finder sted”

Om underviseren

Magnus Pade Nørgaard

Magnus er uddannet folkeskolelærer på Københavns Professionshøjskole i linjefagene dansk, idræt, biologi og samfundsfag. Han er uddannet praktikvejleder og underviser til dagligt på Rungsted Skole. Sideløbende arbejder han som faglig konsulent hos Gyldendal, hvor han udvikler aktiviteter, forløb og faglige artikler målrettet udskolingselever. Derudover afvikler Magnus kurser i hukommelsesteknikker og faglig læsning i naturfag rettet mod lærere i grundskolen. Magnus er forfatter til bogen Begrib samfundet og Tænk kritisk.

Ofte stillede spørgsmål

Undervisningen tager udgangspunkt i eksemplariske og praksisnære aktiviteter, korte faglige oplæg samt kreative og skabende processer.

I slutningen af kurset, samt løbende undervejs, er der tid til spørgsmål, vidensdeling og faglige refleksioner fælles på holdet. 

Udskolingslærere i grundskolen med interesse for samfundsfag + efterskolelærere der underviser i medborgerskab (eller lignende)

En computer og blyant.

Scroll to Top