Kursusbeskrivelse
Hverdagen som klasselærer og kontaktlærer er fuld af samtaler. Lige fra dine små opmuntrende kommentarer til eleverne, til dine samtaler med elever der mistrives, og når du skal (forsøge) at korrigere nogle elevers uhensigtsmæssige adfærd. Dertil kommer dine samtaler med undrende, bekymrede eller frustrerede forældre, som du også skal kunne håndtere på bedst mulig måde.
På dette kursus skal vi fordybe os i de forskellige typer af samtaler, som en klasselærer og kontaktlærer kan have brug for. Du vil blive præsenteret for, hvilke forskellige samtaletyper og teknikker, du kan bruge i forskellige situationer med dine elever og forældrene. Vi vil bruge tid på konkrete situationer og dertil hørende samtaler.
Kursusindhold
Kurset veksler mellem oplæg, præsentation af samtaleteknik, arbejde med opgaver og øvelser alene og i grupper samt rollespil og erfaringsudveksling.
Kurset beskrevet i overskrifter:
- Relationen mellem lærer og elev som udgangspunkt for samtaler.
- Hverdagssnak med et bagvedliggende formål.
- Trivselssamtaler med elever.
- Korrigering af uhensigtsmæssig adfærd hos elever.
- Modstand eller tavshed hos elever.
- Forældresamarbejdet og samtaler med forældre.
Formål med kurset
Det overordnede formål med kurset er at højne kommunikation, der skaber mere nærvær fremfor afstand til elever og forældre, også i stressede og pressede situationer. På kurset afprøver vi en række indgangsvinkler til kommunikation samt forskellige typer samtaler. Du vil blive mere bevidst om din egen kommunikation og skarp på at vælge din reaktion og samtaleform i konkrete situationer.
Målgruppe
Kurset henvender sig til lærere, som underviser i overbygningen på efterskoler, private friskoler, realskoler, folkeskoler og 10. kl. centre.
Varighed:
Kurset forløber over 2 kursusdage.
Første kursusdag
09.15 – 09.45 Ankomst og morgenkaffe på Balle Musik- og Idrætsefterskole
10.00 – 12.45 Dagens program og præsentation af deltagerne
Hvad er en udviklende samtale? Hvad er det modsatte? (Overordnede betragtninger og konkrete eksempler).
Relationen mellem lærer og elev som udgangspunkt for samtalerne.
Hverdagssnak med et bagvedliggende formål (Observerende, relationsskabende, socialiserende, korrigerende hverdagssnak).
Trivselssamtaler med elever. (Hvordan, hvornår og hvor ofte).
13.00 – 14.00 Frokost på Balle Musik- og Idrætsefterskole
14.00 – 18.30 Håndtering af modstand eller tavshed hos elever.
Korrigering af uhensigtsmæssig adfærd hos elever. (Indre og ydre reaktioner hos den enkelte elev).
19.00 – 20.00 Aftensmad
20.00 – 21.00 Kaffe og kommunikation på en anden måde 😊
21.00 – Socialt samvær
Anden kursusdag
7.00 Tilbud om morgenløb for de morgenfriske eller en tur i Balle Fitnesscenter
8.00-9.00 Morgenmad
9.00-12.45 Opsamling fra kursusdagen i går.
Forældresamarbejdet og samtaler med forældre.
12.45 – 13.00 Evaluering og afslutning
Om underviseren

Grethe Lindbjerg Sørensen
Teenagecoach, kommunikationsterapeut, foredragsholder, forfatter og tidligere efterskolelærer.
https://grethelindbjerg.dk
Tilbud om overnatning
Der kan tilkøbes overnatning for kr. 600 for et enkeltværelse, og kr. 750 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.
Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER