TRIVSEL I KONTAKTGRUPPEN

Hvordan kan vi udvikle vores samtaler mellem lærer, elev og forældre
Periode 4. - 5. oktober 2021
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Teenagecoach, Grethe Lindberg Sørensen
Pris 2950 kr + moms. Ved tilmelding af 5 lærere fra samme skole betales kun for 4 lærere.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer eller IPAD

Kursusbeskrivelse

Hverdagen som kontaktlærer er fuld af samtaler. Lige fra dine små opmuntrende kommentarer til eleverne, til dine samtaler med elever der mistrives, og når du skal (forsøge) at korrigere nogle elevers uhensigtsmæssige adfærd. Dertil kommer dine samtaler med undrende, bekymrede eller frustrerede forældre, som du også skal kunne håndtere på bedst mulig måde.

På dette kursus skal vi fordybe os i de forskellige typer af samtaler, som en kontaktlærer kan have brug for. Du vil blive præsenteret for, hvilke forskellige samtaletyper og teknikker, du kan bruge i forskellige situationer med dine elever og forældrene. Vi vil bruge tid på konkrete situationer og dertil hørende samtaler.

Kursusindhold

Kurset veksler mellem oplæg, præsentation af samtaleteknik, arbejde med opgaver og øvelser alene og i grupper samt rollespil og erfaringsudveksling.

Kurset beskrevet i overskrifter:

  • Relationen mellem lærer og elev som udgangspunkt for samtaler.
  • Hverdagssnak med et bagvedliggende formål.
  • Trivselssamtaler med elever.
  • Korrigering af uhensigtsmæssig adfærd hos elever.
  • Modstand eller tavshed hos elever.
  • Forældresamarbejdet og samtaler med forældre.

Formål med kurset

Det overordnede formål med kurset er at højne kommunikation, der skaber mere nærvær fremfor afstand til elever og forældre, også i stressede og pressede situationer. På kurset afprøver vi en række indgangsvinkler til kommunikation samt forskellige typer samtaler. Du vil blive mere bevidst om din egen kommunikation og skarp på at vælge din reaktion og samtaleform i konkrete situationer

Målgruppe: lærere og ledere fra efterskoler og udskolingen på fri og privatskoler.

Varighed:

Kurset forløber over 2 kursusdage.

Første kursusdag

09.15 – 09.45 Ankomst og morgenkaffe på Balle Musik- og Idrætsefterskole

10.00 – 12.45 Dagens program og præsentation af deltagerne

Hvad er en udviklende samtale? Hvad er det modsatte? (Overordnede betragtninger og konkrete eksempler).

Relationen mellem lærer og elev som udgangspunkt for samtalerne.

Hverdagssnak med et bagvedliggende formål (Observerende, relationsskabende, socialiserende, korrigerende hverdagssnak).

Trivselssamtaler med elever. (Hvordan, hvornår og hvor ofte).

13.00 – 14.00  Frokost på Balle Musik- og Idrætsefterskole

14.00 – 18.30 Håndtering af modstand eller tavshed hos elever.

Korrigering af uhensigtsmæssig adfærd hos elever. (Indre og ydre reaktioner hos den enkelte elev).

19.00 – 20.00  Aftensmad

20.00 – 21.00 Kaffe og kommunikation på en anden måde 😊

21.00 –           Socialt samvær

Anden kursusdag

7.00               Tilbud om morgenløb for de morgenfriske eller en tur i Balle Fitnesscenter

8.00-9.00       Morgenmad

9.00-12.45      Opsamling fra kursusdagen i går.

Forældresamarbejdet og samtaler med forældre.

12.45 – 13.00       Evaluering og afslutning

Om underviseren

Grethe Lindbjerg Sørensen

Teenagecoach, kommunikationsterapeut, foredragsholder, forfatter og tidligere efterskolelærer. 

https://grethelindbjerg.dk

Tilbud om overnatning

Der kan tilkøbes overnatning på:

1.
HOTEL BREDEHUS (1 km) for 600 kr./ enkeltvær. eller 1050 kr./dobbeltvær.
www.hotelbredehus.dk 

2.
DANHOSTEL SKIBET (6 km)
for 425 kr.  for enkeltværelse, 500 kr. for dobbeltværelse eller 650 kr. 3-4 mandsværelse.
www.vejle-danhostel.dk

3.
RAVNING B&B (4 km)
for 350 kr.  for enkeltværelse og  450 kr. for dobbeltværelse.
http://www.ravningbed.dk

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER

Online tilmelding: HER

Scroll til toppen