Læse- & matematikvejledere

23. marts 2022

Vejlederkurser

I disse dage afslutter vi for anden gang vores meget populære læsevejlederkursus hos Balle Kursus & Læring.
Kurset er opstået i et samarbejde med Efterskoleforeningen, men er relevant for alle med interesse for læsevejledning uanset skolemæssig baggrund.

Kursisterne har været i gennem 3 x 3 kursusdage med intensiv undervisning fra morgen til sen aften. Instruktør Ina Borstrøm har stået for såvel det faglige indhold, samt højt humør og et konstant energiboost til hele kursusafdelingen. 

For to uger siden afsluttede vi også vores tilsvarende kursus for matematikvejledere for første gang. Begge kurser får særdeles gode anmeldelser af kursisterne.

Vi glæder os over, at der nu vender 40 dygtige og motiverede læse- og matematikvejledere tilbage til deres respektive skoler.

I efteråret 2022 starter vi nye hold op og håber meget at få besøg af en ny flok nysgerrige lærere med lyst til at udvikle vejlederrollen i præcis den retning, der er brug for på deres skole.

Klik på læsevejleder eller matematikvejleder for læse mere

Scroll til toppen