Sommerhøjskole

Aktiv Seniorcamp på Balle – fællesskab, bevægelse og oplevelser

Sommeren 2027- Seniorhøjskole på Balle

Sted: Balle Musik- & Idrætsefterskole

Periode: Søndag den 27. juni 2027 kl. 18.00 til lørdag den 3. juli kl. 10.00 

Indhold:

Tag med på en inspirerende med krop og sind i centrum. På Balle Seniorhøjskole kombinere vi motion, natur og musik med fællesskabende oplevelser til dig, som ønsker aktive dage med  krop, hjerne og fællesskab i centrum. Seniorhøjskolen afvikles i naturskønne omgivelser tæt ved Vejle Ådal.
U
gen byder på et alsidigt program med morgensamlinger, foredrag, naturaktiviteter og hyggelige aftener. Du kan blandt andet glæde dig til:

  • Foredrag om kroppens aldring og aktiv livsstil
  • Hjernetræning, sans og naturtræning
  • Dans og bevægelse
  • Inspirerende og kreative valgfag 
  • Gæstetalere og underholdende aftenarrangementer
  • Fællessang, levende musik og masser af social hygge. Baren vil være åben om aftenen. 
  • Udflugt til Vejle Ådal og bålmad i det fri .

Der er plads til både aktivitet og afslapning, og du vælger selv dit tempo. Aktiviteterne vil veksle mellem obligatoriske og valgsfags tilbud. 

Seniorhøjskolen  henvender sig til aktive seniorer, der ønsker nye oplevelser i et varmt og inkluderende fællesskab.

Priser fra: 5995,00 kroner

Skærmbillede 2026-06-16 kl. 14.00.26

Kern Lyhne

Kern Lyhne er 51 år og er afdelingsleder på Balle og med ansvaret for afvikling af seniorhøjskolen. 
Kern har igennem sine 20 år på Balle afviklet camps, kurser og faciliteret eksterne forløb med DGI, Danes Worldwide, Lær for Livet og mange flere.

Har du spørgsmål til seniorhøjskolen så kontakt Kern Lyhne:

Mail: kl@balle-mail.dk
Mobil:2331 1171

IMG_3513

Linn Trentel Busch

Linn Trentel  Busch er 53 og har siden 2018 været tilknyttet Rude Strand Seniorhøjskole som underviser.
Linn fungerer som projekt og idéudvikler af seniorhøjskolen sammen med os på  Balle, og  deltager som instruktør i 2028.

Rammerne på Balle

Når du ankommer til Balle, bliver du mødt af lyse og indbydende omgivelser midt i den smukke natur ved Vejle Ådal. Vi er beliggende 10 km vest for Vejle.

På Balle er der plads til både bevægelse og afslapning. Skolen råder over tre moderne idrætshaller, fitnessfaciliteter og store opholdsarealer, hvor ugens aktiviteter finder sted. Uanset om du deltager i motion, foredrag, fællessang eller blot nyder samværet med de øvrige deltagere, er rammerne skabt til at understøtte gode oplevelser og nye fællesskaber.

Vores VÆRELSER ligger tæt på aktiviteterne, og hele området er overskueligt og nemt at færdes i. Værelserne er 2- 3 personersværelser. De fleste værelser er med eget bad og toilet mens enkelte værelser deler med naboværelset.  

Har du gangbesvær eller særlige behov, hjælper vi naturligvis med at finde et værelse, der passer bedst muligt til dig – husk blot at oplyse det ved tilmelding.

Hver aften på Balle er BAREN ÅBEN, hvor det er muligt at købe et glas køligt vin, en øl eller sodavand fra vores bar som står til fri afbenyttelse.

Maden på Balle

 

Under hele opholdet får du naturligvis fuld forplejning, og vores køkkenleder Tonny og hans køkkenteam sørger for, at du bliver godt forkælet. Vi lægger vægt på velsmagende mad lavet fra bunden med gode råvarer, variation og et højt kvalitetsniveau.

Dagen byder på både morgenmad, frokost, aftensmad samt kaffe og hyggelige snack pauser undervejs. Måltiderne serveres i vores spisesal, hvor der er god plads til at nyde maden og samværet.

Har du allergier, særlige kosthensyn eller andre ønsker, tager vi naturligvis gerne hensyn. Husk blot at oplyse det ved tilmelding.

Hvorfor seniorhøjskole på Balle?

Interessen for seniorhøjskole på Balle opstod ifb. Landsstævnet i Vejle, hvor vi havde 240 glade seniorer boende på skolen. De boede i alle 90 værelser, i vores klasselokaler samt i et  nyoprettet campingområde. 
Det gik over al forventning og tilbagemeldingerne på denne uge på Balle var helt i top. Maden var fantastisk, rammerne var lyse og venlige og der var plads til alle. Derfor tænkte vi:  Lad os da lave en seniorcamp på Balle. Inspireret af følgende:

  • Vi har en børnehave, hvor de yngste børn møder kærlighed og omsorg.
  • Vi har en friskole, hvor læring, undervisning og dannelse opstår.
  • Vi har en efterskole hvor 192 elever mødes for at lære sig selv og andre bedre at kende.
  • Vi har en kursusafdeling hvor 600 kursister kommer forbi for at dygtiggøre sig i de pædagogiske eller boglige fag.

Derfor tænkte vi, at vi manglede et tilbud til seniorerne. Derfor frigjorde vi en uge i vores kalender og begyndte arbejdet mod denne første af forhåbentlig mange sommerhøjskoler på Balle. Og vi føler os meget trygge og erfarende ved at afvikle store aktiviteter som en seniorhøjskole i samarbejde med erfarende instruktører og ledere. 

image003

Dorte With

Kursusleder og instruktør på Seniorhøjskolen

Dorte With har været landsinstruktør i DGI siden 1986 og holdt et hav af kurser og uddannelser i gymnastik, funktionel træning, pilates, SMART training, stoletræning, fasciatræning,

IMG_1231 (1)

Henrik Jacobsen

Kursusleder og instruktør på Seniorhøjskolen

Henrik Jacobsen er 62 år og har siden 2017 arbejdet med udvikling af seniorkoncepter i DGI.
Henrik har afviklet  seniorcamps i DGI regi samt  DGI’s landsstævne i Svendborg og efterfølgende i 2025 her på Balle.

EsbenHansen

Esben Hansen

I denne uge kommer Esben Hansen og holder foredrag om lydbogsindlæsning og historiefortælling og derudover holder han en RytmeWorkshop for alle.

Esben Hansen har over de seneste 15 år været ansat som lærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og han har på højskolen også været kursusleder på et utal af Familiehøjskolekurser.
Kenneth aka Hr. Weyse

Kenneth Gaars

Kenneth kommer forbi og danser og laver vals med os. Udover det er der et muntert og musikalsk foredrag i selskab med Hr. Weyse fra Sønderborg.
Vi skal synge en række dejlige og livsbekræftende sange fra Højskolesang bogen samt høre et par gode historier der forhåbentlig får både refleksionen smilebåndene på gled.
Glæd jer til en herlig og indholdsrig dag med Kenneth.

Louise

Louise Brandstrup

I vil møde Louise i undervisningen. Udover det vil hun holde et meget inspirerende foredrag. Louise var som ung skuespiller og 18 år som kulturjournalist på Viborg Stifts Folkeblad. I de sidste 20 år har hun levet af at holde foredrag og workshops. 
Siden 2020 som højskolelærer på Rude Strand Højskole. Siden  1. maj 2025 også med egen  lille freelance fortællebutik.

Heidi Sivesgaard

Heidi Sivesgaard

Heidi er uddannet Fysio -og kropsterapeut.. 
På Balle vil i primært møde Heidi i fagene Kropsterapeutisk træning, Yoga, Souldance og keramikværksted. 
Heidi er bosat i Aalborg, hvor hun driver sin egen forretning.

Scroll to Top