DE 4 KOMPETENCEOMRÅDER I MADKUNDSKAB

Maddidaktik og styrket faglighed – Et praksisnært kompetenceløft til undervisere i madkundskab som valgfag
Periode 11. - 12. april 2023
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Mikkel Wejdemann
Pris 2995 kr + moms.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer eller iPad

Med dette kursus får du hurtigt nyt og større fagligt overskud i din madkundskabsundervisning. Desuden giver kurset dig et fyldestgørende overblik over indholdet og betydningen af de 4 kompetenceområder: 

Mad & sundhed – Fødevarebevidsthed – Madlavning – Måltid & madkultur

Er du som rigtig mange andre også en smule udfordret på at undervise i fx madens fysisk-kemiske egenskaber? Eller er du usikker på, hvordan du på en inspirerende måde får eleverne til at forholde sig kritisk til madkommunikation? 

Med indførelsen af Madkundskab som valgfag og den tilhørende prøve bliver der i dag uden tvivl sat nye øgede krav til både lærernes og elevernes færdigheder. Det medfører bl.a. at vi kan blive nødt til at tænke i nye retninger, når det kommer til fx planlægning, fagdidaktik og indhold i undervisningen.  

Derfor tilbyder vi nu et kursus, hvor der bliver rig mulighed for at fordybe sig i de 4 kompetenceområder og forskellige nye målsætninger for faget. Vi kaster os ud implementering af eksemplariske undervisningsforløb, årsplanlægning og ser på fagdidaktik, samtidig med at der er fokus på at egne madkundskabs-kompetencer udvikles og styrkes.

Kurset bliver en vekselvirkning mellem oplæg, dialog, personlig sparring, udvikling af undervisningsforløb og ikke mindst en masse praksisarbejde og afprøvning i køkkenet. Det skal gerne være så virkelighedsnært som overhovedet muligt.  

 

Dette får du bl.a. med fra kurset:

  • Forståelse af hvad de 4 forskellige kompetenceområder og kompetencemål betyder for din undervisning og dine elever
  • Tid til at arbejde dybdegående (også i køkkenet) med udvikling af eksemplariske undervisningsforløb, der kan bruges direkte ind i din undervisning
  • Fornyet overblik over din undervisnings- og årsplan – Helt fra opstart i 7. klasse til den afsluttende prøve i 8. klasse
  • Inspiration og styrket mad-faglighed inden for hver af de 4 kompetenceområder
  • Øget mulighed for at vejlede og støtte dine elever
  • Nye gode sparringsmuligheder

Program:

Dag 1

9.00 – Ankomst og morgenmad
9.30 – Velkomst og plan for dagene
9.45 – Fælles mål & De 4 kompetenceområder – Hvad betyder de, hvad skal vi bruge dem til og hvordan får eleverne gavn af dem? 
11.00 – Undervisningsplanlægning og undervisningsbeskrivelser – Den nye årsplan
12.30 – Opvarmning til arbejde i køkkenet
13.00 – Frokost på Balle
(Efter frokost foregår kurset i madkundskabslokalet)
14.00 – MAD & SUNDHED – Afprøvning og udvikling af undervisningsforløb 
15.30 – FØDEVAREBEVISTHED – Afprøvning og udvikling af undervisningsforløb
17.00 – MADLAVNING – Afprøvning og udvikling af undervisningsforløb
19.00 – Let aftensmad på Balle
20.00 – Aftenhygge 

DAG 2

8.15-9.00 Morgenmad på Balle
9.00 – Opsamling på dag 1
9.30 – MÅLTID OG MADKULTUR – Afprøvning og udvikling af undervisningsforløb 
11.30 – Udvikling og konkretisering af egne årsplaner
12.30 – Fælles afrunding
12.45 – Evaluering
13.00 – Farvel og tak + Frokost på Balle

Målgruppe: Undervisere i madkundskab fra alle typer skoler

Om underviseren:

Mikkel Wejdemann

Selvstændig konsulent med firmaet MadMikkel. Uddannet lærer med 13 års erfaring i folkeskole og efterskole, gæsteunderviser på læreruddannelsen på UCC – København.

Udvikler på diverse madprojekter primært målrettet børn og unge, samt efteruddannelses- og inspirationsforløb for f.eks. lærere og køkkenpersonale. Har gennem årene arbejdet tæt med maddidaktiker Helle Brønnum Carlsen og bl.a kørt undervisningsforløb og skrevet kogebog sammen. https://madmikkel.dk/

Tilbud om overnatning

Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.

Kompetencefonden

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.

Læs mere HER

Scroll til toppen