H & D SOM VALGFAG

Praksisfaglighed i skolen i Håndværk & Design. På vej mod prøven.
Periode 6. - 7. november 2024
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Ove Krog Eskildsen
Pris 2995 kr + moms.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer eller IPAD

Kursusbeskrivelse:

– Valgfaget og prøven

Praksisfagligheden i skolen skal styrkes og derfor er der lagt mere vægt ind i de praktisk-musiske fag, måske i særlig grad i håndværk og design, hvor valgfaget skal tilbydes eleverne i 7. og 8. klasse. Det betyder, at der for alvor skal tænkes undervisningsplanlægning ind på dette niveau og samtidig skal det udvikles en prøve, som lever op til undervisningsministeriets forventninger.  Kravet er, at eleverne skal kunne anvende værktøj, redskaber, maskiner og teknikker i forskellige sammenhænge og herigennem demonstrerer praktiske færdigheder, kreativitet, arbejdskendskab og værkstedsfærdigheder.

Ny læseplan

En ny læseplan er desuden undervejs og den betyder også en ny retning for arbejdet med at lave undervisningsplaner både i det obligatoriske fag og valgfaget. Hvad indeholder den ny læseplan og hvilken betydning vil det få for undervisningen fremover.

Konkret vil dette kursus give:

  • Et indblik i hvad praksisfaglighed betyder for undervisningen
  • Hvilke konsekvenser vil det få for planlægningen af undervisningen i valgfaget
  • Indblik i hvordan en prøve i valgfaget kan komme til at se ud
  • Kendskab til den reviderede læseplan og dens betydning for undervisningen i det obligatoriske område
  • Konkret arbejde i faget med en praktisk opgave i relation til prøven i håndværk og design

Du vil under kurset opleve en vekselvirkning mellem teori og konkret praktisk arbejde i værksted med materialer. Det er derfor vigtigt at medbringe tøj til arbejde i værkstederne.

Målgruppe

Undervisere, der underviser eller skal undervise i håndværk og design

Formål

At gøre lærerne i stand til at tilrettelægge deres undervisning i håndværk og design, og give et indblik i afgangsprøven i håndværk og design.

Program

DAG 1

09.00 – 09.30     Ankomst og morgenkaffe på Balle Musik- og Idrætsefterskole

09.30 – 13.00     Teori
                             læseplan
                             praksisfaglighed

13.00 – 14.00     Frokost på Balle

14.00 – 18.00     Praksis
                             Moonboard Persona
                             Modeller
                             Praksis i H&D lokalet                     

19.00 – 20.00     Aftensmad på Balle

20.00 – 21.00     Praksis i H&D lokalet
                             Er der brug for mere tid, er vi fleksible.
                             Socialt samvær i Balle Loungen med vin, øl, kaffe mm.

DAG 2

08.15 – 09.00    Morgenmad på Balle

09.00 – 11.15    Praksis i H&D lokalet

11.30 – 12.45    Præsentation og evaluering af praksisopgaver

12.45 – 13.00    Samlet evaluering og afslutning

13.00 –               Frokost på BALLE.

Underviser

Ove Eskildsen

Lektor og Cand. Pæd. Uddannet lærer med 20 års erfaring i skolen, 22 års erfaring fra læreruddannelsen i Skårup, Jelling, Århus og Dansk Sløjdlærerskole.
Underviser desuden på kompetencegivende kurser i Håndværk og design.
Har forestået i skrivegruppearbejdet omkring fælles mål i 2014 og 2018. Medforfatter bogen: Håndværk og design – et fag i skolen.

Tilbud om overnatning

Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.

 

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER

Scroll to Top