Prøven i idræt
Skal du have eleverne til prøven i idræt i 9. klasse?
Uanset om det er første gang, eller du har prøvet det mange gange før, så får du på dette 2-dages kursus en masse viden og inspiration til hvordan du kan håndtere prøven i fremtiden.
Kurset giver dig:
- Mulighed for at afprøve på egen krop, hvordan udvalgte temaer kan kobles til fagets indholdsområder
- En forståelse af, hvad de forskellige indholdsområder dækker over
- Eksempler på idrætsfaglige tekster og modeller
- En grundig gennemgang af en vejledningsmodel, som guider elever og lærer frem mod prøven
- En gennemgang af vurderingskriterierne set ud fra elevernes, lærernes og censors perspektiv
Kursus program
09.00 – 09.30 Mulighed for morgenmad og kaffe
09.30 – 13.00 Undervisning del 1: Temaer i idrætsundervisningen
Hvis vi arbejder tydeligt med temaer i undervisningen, bliver det til afgangsprøven mere naturligt for eleverne at få temaet frem i praksisprogrammet. Deltagerne bliver præsenteret for konkrete eksempler på temaer og undertemaer, der er gode at arbejde med. Vi vil også komme ind på, hvordan temaerne kan italesættes til prøvens reflekterende samtale.
13.00 – 14.00 Frokost og pause
14.00 – 19.00 Undervisning del 2: Spot på indholdsområderne
Nogle indholdsområder kan være en udfordring for eleverne og til en vis grad også for lærerne. Hvad dækker de helt præcist over? Med udgangspunkt i faglige modeller sætter vi fokus på udvalgte indholdsområder og afprøver eksemplariske aktiviteter. Der gives eksempler på relevant idrætsteori, der understøtter indholdsområderne.
19.00 – 19.45 Aftensmad
19.45 – 20.30 Undervisning del 3: Aktivitetsudvikling
Aktivitetsudvikling handler ikke kun om kreativitet og opfindsomhed. Det handler i høj grad også om at kende til og kunne bruge konkrete værktøjer, der fremmer den kreative proces. Og dem kan alle lære at bruge. Med kompetencer inden for aktivitetsudvikling vil eleverne kunne bidrage mere positivt til den gruppedynamik, der er en væsentlig del af såvel idrætsfaget som prøven i idræt.
20.30 – ? Mulighed for social hygge
08.30 – 09.00 Mulighed for morgenmad og kaffe
09.00 – 12.45 Undervisning del 4: Prøven i idræt
Vi kommer omkring alt fra lodtrækning, gruppedannelse, vejledning, udarbejdelse af dispositioner, vurderingskriterier samt særlige hensyn. Deltagerne vil blive præsenteret for konkrete og forskelligartede eksempler på den gode prøve.
12.45 – 13.00 Evaluering og farvel
13.00 – ? Frivillig frokost og farvel
Vi kommer omkring alt fra lodtrækning, gruppedannelse, vejledning, udarbejdelse af dispositioner, vurderingskriterier samt særlige hensyn.
Kursusbeskrivelse
Kurset er hele vejen igennem en blanding af teori og praksis. Du får en grundig gennemgang af afgangsprøven i idræt, så du bliver klædt bedst muligt på til, at du og dine elever får en god oplevelse med prøven og arbejdet hen imod den.
Du får konkrete forslag til, hvordan du kan koble temaer til fagets indholdsområder samt eksempler på idrætsfaglige tekster og modeller, der kan understøtte elevernes refleksion og tilegnelse af fagbegreber, som de kan sætte i spil til prøven.
Desuden får du en indføring i, hvordan vejledningsfasen op til prøven kan udnyttes bedst muligt.
Om underviseren

Anebine Danielsen
Cand. Scient. i Idræt og sundhed fra Syddansk Universitet, desuden uddannet lærer fra UCL i Odense. Har arbejdet som udskolingslærer (primært undervist i idræt, dansk, tysk og biologi) på en folkeskole i Odense i 15 år. Har været beskikket censor i idræt fra prøvens start og frem til corona-aflysningerne. Siden 2018 ansat som projektleder ved Dansk Skoleidræt, hvor jeg bl.a. afholder kurser og laver undervisningsmaterialer.
Ofte stillede spørgsmål
Hele kursusforløbet er meget praksisnært.
Så man kommer til at prøve mange af forskellige øvelser på egen krop.
Så vi kommer både til at opholde os i vores kursuslokale, såvel som i vores idrætshaller.
Ja.
Undervejs i kursusforløbet vil der være lidt tid til at spørge ind til dine kursuskollegaers gode ideer fra deres undervisning. Men der er derudover sat tid af til erfaringsudveksling sidst på dag 1.
Kurset er rettet mod lærere, der underviser med idræt i udskolingen.
Man skal medbringe tøj man kan være aktiv i.
Det er også en god ide at medbringe en computer til notestagning.
Varigheden. Vi er det eneste kursussted, der har 2-dages kursus. Længden er god, fordi det kan være svært for lærere at være væk fra deres undervisning i flere dage.
Derudover har vi en meget dygtig instruktør på kurset, med mange års erfaring bag sig.
Mulighed for at afprøve på egen krop, hvordan udvalgte temaer kan kobles til fagets indholdsområder
Tilbud om overnatning
Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.
Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER
Overnatningssteder
-
- Hotel Bredehus, Kirkegade 25, 7182 Bredsten – 2 minutter i bil
-
- Topagergaard B&B, Bredstenlundvej 21, 7182 Bredsten – 4 minutter i bil
- Farmerannekset (Ravning B&B), Ravningvej 55, 7182 Bredsten – 4 minutter i bil
-
- Danhostel Vejle, Vardevej 485, Skibet, 7100 Vejle – 6 minutter i bil