Kursusbeskrivelse
Bliv opdateret på sikkerhed og regler, når du bruger laboratoriet og få inspiration til en spændende undervisning i skolens laboratorium.
Formål med kurset
At opdatere dig på arbejdsmiljølovens regler og krav, så du kan gennemføre en forsvarlig undervisning i laboratoriet
At give dig inspiration til spændende og sikkert laboratoriearbejde i alle naturfagene
At øge dit kendskab til udstyret i et laboratorium
Kursusbeskrivelse
Kurset er for dig, som mangler et laboratoriekursus eller som trænger til at blive opdateret på de nye regler og få inspiration til elevernes undersøgende arbejde i laboratoriet. Laboratoriekurset giver dig mulighed for at begå dig sikkert og hjemmevant i naturfagslokalerne. Kurset lever op til de regler, der findes indenfor arbejdsmiljøloven, så du kan tage vare på egen og elevernes sikkerhed. Du bliver desuden fortrolig med, hvordan udstyret i laboratoriet anvendes. I løbet af kurset, arbejder vi i laboratoriet med de materialer og det udstyr, som findes i de fleste laboratorier.
De konkrete hands on undersøgelser og teknikker vil blive vægtet højt, og undersøgelserne er lige til at tage med tilbage på skolen og bruge sammen med eleverne. Vi kommer til at arbejde med kemiske analyser, radioaktivitet, mikroskopi, mikroorganismer, dissektion, jordanalyser, lys og lyd.
Program for kursusdagene
Dag 1
09.00 – 09.30 Ankomst og morgenkaffe på Balle Musik- og
Idrætsefterskole
09.30 – 12.45 Dagens program og præsentation af deltagerne
Overblik over regler, sikkerhed og de nye krav til
laboratoriearbejde
Løbende småøvelser og diskussionsopgaver
13.00 – 14.00 Frokost på Balle Musik- og Idrætsefterskole
14.00 – 18.30 Laboratoriearbejde:
Indretning, sikkerhed og materialer
Radioaktivitet, lys og lyd – koblet til regler og
sikkerhed
Kemiske analyser samt regler om arbejdet med
koncentrationer og stofgrupper
19.00 – 20.00 Aftensmad
20.00 – 21.00 Laboratoriearbejde: Mikroskopi og mikroorganismer
– herunder regler og sikkerhed
21.00 – Socialt samvær
Dag 2
8.15-9.00 Morgenmad
9.00-12.30 Dissektion og brug af dyr og planter samt sikkerhed
herom
Jordprøver og kemiske analyser
Opsamling og overblik over arbejdsmiljø og sikkerhed
Dit eget laboratorium: Hvilke tiltag på egen skole skal
iværksættes?
Underviser:
Ulla Hjøllund Linderoth
Er uddannet biolog og tidligere lektor ved Læreruddannelsen Silkeborg. Nu selvstændig naturfagskonsulent og sidder som formand for Opgavekommissionen i biologi og udvikler de digitale prøver i naturfagene. Ullas primære opgave er lærerkurser indenfor natur/teknologi og i det fælles naturfaglige.
Ulla er beskikket censor ved den fælles naturfagsprøve og har undervist i natur/teknologi, biologi og det fællesfaglige i 7.-9. klasse på Gudenåskolen i Ry, hvor hun også har varetaget naturfagsprøven.
Siden 2008 har Ulla skrevet læremidler – blandt andet Xplore Fællesfagligt, Xplore Biologi og Xplore Natur/teknologi.
Tilbud om overnatning
Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af skolen.
Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER