SKÆRME, SOME & LÆREREN I SKOLEN

Skærme og skolen – kommunikation og håndtering
Periode 23. - 24. april 2025
Sted BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle
Underviser Lykke Møller Kristensen
Pris 2995 kr + moms.
Tilmeldingsfrist Løbende online tilmelding
Medbring Computer

Skærme, SoMe & læreren i skolen

Som deltager på dette kursus går du hjem med

  • En velfunderet viden om digital adfærd og kultur samt en forståelse af digitale årgange og deres forældre
  • Redskaber til at håndtere krav og forventninger såvel som specifikke situationer
  • En dybere forståelse af den dialogbaserede opbyggende tilgang baseret på algoritme-modellen

Kursus program

Formål med kurset

Formålet med kurset er at give den enkelte lærer værktøjer til at opbygge et bæredygtigt videns-baseret mindset uden berøringsangst om det digitale liv og de temaer, der er en del af det.
Samt at kende forskellen på skole og forældres ansvar og indflydelse og handling herefter.

At kunne identificere temaer, der er knyttet op omkring det digitale, og at gøre elever og forældre og fagpersoner til medaktører i en personlig udvikling af det digitale mindset.

At klæde læreren på til at håndtere de mange digitale dilemmaer, der opstår som en del af deres hverdag.

Kursusbeskrivelse

Er det lærerens opgave at udrede en digital konflikt, der er opstået i fritiden?
Skal læreren være medaktør og faciliterer samarbejde mellem forældre om skærme og sociale medier?
Skal læreren hele tiden være opdateret på, hvad der foregår digitalt?
Er det lærerens opgave at tale med børnene om det sprog, de taler, når de gamer hjemme på værelset?
Er det klassefællesskabet og dermed lærerens rolle, der er afgørende for, hvordan børnene udelukker hinanden online?

Skoler oplever et stigende fokus på børns brug af skærme til at game eller gå på sociale medier i skolen. Både fra politikere, medier og forældre.

Skolen er samtidig det oplagte samlingssted, hvor de udfordringer, der udspiller sig på sociale medier, kommer til udtryk. Det kan være en hård gamingkultur, eksklusion af elever fra et digitalt fællesskab eller direkte mobning.
Det fører til øget forventning om, at skolen ikke kun har en holdning til skærme og mobiltelefoner, men også faciliterer forældresamarbejdet.

Forældre stiller også krav til skolens holdning til hvornår og hvordan børnene skal have sociale medier, undervisning i sociale medier samt håndtere de afledte konsekvenser af børnenes brug af sociale medier. For eksempel konflikter eller eksklusion i klasserummet eller børns opfattelse af fællesskaber, nyheder og hinanden.

På dette to dages kursus forenes udviklingen og agendaen omkring skærme og sociale medier med viden om digital adfærd og kultur samt indsigter og kommunikationsværktøjer, der skal styrke læreren i ikke kun at håndtere specifikke situationer, men også at opbygge en digital moden tilgang i fællesskabet.

Både i det faglige fællesskab med kolleger, men også med elever og forældre.

Om underviseren

Lykke Møller Kristensen

Lykke Møller Kristensen er underviser og faciliterer dialoger og forløb om sociale medier, skærme på skoler, forvaltninger og organisationer. Hun udvikler samarbejder og fællesskaber, hvor roller fordeles og ansvar defineres.

Hun er uddannet journalist og senere kommunikationsrådgiver og tidligere uddannelseschef, hvor digitalisering og kommunikation og implementering var hendes ansvarsområde.

Hun arbejder til dagligt med forløb og workshops, der støtter digital modenhed og digitale standarder, der er dynamiske og videns baserede med udgangspunkt i både afsender og modtagerrettet kommunikation.

Hendes faglige fundament er baseret på ti års indsigter i skolebørn og skolers anvendelse og opfattelse af sociale medier og skærme.

Ofte stillede spørgsmål

Dialogbaseret og kombination af oplæg og workshops. Kurset er bygget op som skabelon for en proces internt på skolen, og du får mulighed for at arbejde med din egen skoles forløb eller en case, du kender. Hvis du ikke har en case, vil der på kurset præsenteres flere muligheder at cases at arbejde videre med.

Her arbejder vi med formål og handling.

Ja.
Undervejs i kursusforløbet vil der være masser af tid til at spørge ind til instruktørens og de andre kursusdeltageres erfaring fra egen praksis.

Kurset er tilrettelagt for at lærere skal have viden og redskaber til at stå midt i den digitale udvikling, hvor nye krav, og nye platforme og nye digitale årgange er en del af fremtiden.
Kurset vil gøre læreren i stand til at blive digitalt klogere sammen med både elever og kolleger og stå stærk i kommende krav om teknologiforståelse.
Er relevant for undervisere og på alle klassetrin – samt ledere.

Medbring en computer.

Vi er det eneste kursussted, der har 2-dages kursus. Længden er god, fordi det kan være svært for lærere at være væk fra deres undervisning i flere dage.

Tilbud om overnatning

Der kan tilkøbes overnatning for kr. 625 for et enkeltværelse, og kr. 850 for et dobbeltværelse. Vi samarbejder med flere gode overnatningssteder i nærheden af kursusstedet.

Søg kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, overnatning og transport. Det er der mange skoler der benytter sig af. Skal søges inden kursusstart.
Læs mere HER

Overnatningssteder

Scroll to Top